Ved meget tung lasttransport kan det være godt praktisk at sikre lasten ved at surre kæder godkendt efter EN 12195-3 standarden, i stedet for netsurringer godkendt efter EN 12195-2 standarden. Dette er for at begrænse antallet af krævede surringer, da surringskæder giver en meget højere sikringskraft end vævssurringer.
Eksempel på kædesurring iht. EN 12195-3 standard
Normalt er surringskæderne af typen med korte led. I enderne er der særlige kroge eller ringe, der skal fastgøres på køretøjet, eller forbinder lasten i tilfælde af direkte surring.
Surringskæder er forsynet med en spændeanordning. Dette kan være en fast del af surringskæden eller en separat anordning, der fastgøres langs surringskæden, der skal spændes. Der findes forskellige typer spændesystemer, såsom en skraldetype og en drejespændetype. For at overholde EN 12195-3-standarden er det nødvendigt, at der er anordninger, der er i stand til at forhindre, at de løsner sig under transport. Dette ville faktisk kompromittere effektiviteten af fastgørelsen. Efterspændingsafstanden skal endvidere begrænses til 150 mm, for at undgå mulighed for lastbevægelser med deraf følgende spændingstab på grund af sætning eller vibrationer.
Eksempel på plade i henhold til EN 12195-3 standard
Brug af kæder til direkte surring
Indlægstid: 28-apr-2022